Jeg tilbyder

• Konsulentbistand til implementering af FIT i organisationer
• FIT-supervision til personalegrupper eller enkelte behandlere
• Oplæg om FIT: “Hvis FIT er svaret, hvad er så spørgsmålet?”
  • for behandlere
  • for beslutningstagere/ledere

Hvad er FIT – for terapeuten?

Feedback Informed Treatment er en praksis baseret på to ganske simple skemaer: Et skema til at monitorere klientens trivsel. Et andet skema til at undersøge den terapeutiske alliance.

Som behandler ved du, at terapi virker. Du ved imidlertid også, at det ikke altid virker. Det modsætningsforhold er et vilkår i vores branche: At vi nogle gange kan opleve at gøre meget stor nytte med vores indsats, og andre gange oplever meget begrænset effekt.
Det er velkendt, at den relation vi får etableret i rummet, har afgørende betydning for, om de terapeutiske metoder vi anvender i arbejdet har positiv virkning eller ej. Klienten skal opleve sig i gode og kyndige hænder. Skal kunne begribe ideen med de veje vi vælger at gå i terapien. Skal opleve en idé i det vi beskæftiger os med. Ofte går det helt af sig selv. Men nogle gange er vi ikke helt på linje. Måske bliver vi optaget af vores metodiske projekt og overser, at klienten ikke er interesseret i … at snakke om sin mor eller at udfylde 5-kolonneskemaer. Så bliver det vanskeligt for klienten at engagere sig i det terapeutiske samarbejde. Det er her, vi som behandlere kan komme til at skrue op for arbejdsomheden og knokle på. Men hvis vi misser klientens engagement, er effekt næppe sandsynligt, uanset hvor hårdt og frustrerende det er for terapeuten. Nogen vil kalde det modstand. Men det er og bliver vores professionelle udfordring, at tilbyde et terapeutisk samarbejde, der kan engagere klienten.

Med ganske simple redskaber støtter FIT, at vi som terapeuter får interesseret os grundigt for, om vi rammer klientens engagement rigtigt i det terapeutiske møde. Støtter os i at blive minutiøst nysgerrige, når vi rammer lidt skævt. Det er helt afgørende for at undgå, at aspekter af samarbejdet, som vi måske selv betragter som perifere, kan blive afgørende barrierer for engagementet – og dermed for, at vores terapeutiske teknikker kan komme til at folde deres potentialer ud og gøre nytte.
Det er ikke bare klientens engagement der er størst, når det terapeutiske møde har effekt. Vi behandlere går på arbejde for, gennem vores arbejde at hjælpe andre. Det gør det meget mere meningsfuldt og berigende at være behandler, når vi oplever, at klienter faktisk får det synligt bedre.

Omfattende forskning peger på, at behandlingsindsatser der ender med at have været gavnlige, oftest viser en positiv effekt meget tidligt i behandlingsforløbet. En positiv effekt, hvor klienten kan rapportere, at det går bedre. Dette er altså en indikator, vi skal tage meget alvorligt: Oplever klienten bedring? Mange af os har lært, at man nogle gange skal vente længe på, at effekten af terapi viser sig. Men forskningen understøtter det ikke. Lange terapiforløb kan givetvis være gavnlige i visse tilfælde. Pointen her er, at behandlingen tidligt skal vise en begyndende positiv effekt, for at give sandsynlighed for effekt i det lange forløb. Når vi anvender FIT, har vi derfor en indikator som viser os, om vi er på rette vej, eller vi har brug for at blive kreative, for at få forløbet på rette spor.

Som terapeut er vi drevet af at gøre nytte og dedikeret til menneskelig udvikling. Også vores egen. Hvornår udvikler vi os mest, som terapeuter? Mange vil huske terapeutuddannelser med vidensformidling, metodetræning og masser af supervision, som højdepunkter. Megen uddannelse og træning handler om tilegnelse af nye færdigheder og metoder i det terapeutiske møde. Når man er ved at tilegne sig en ny metode, kan det virke berusende løfterigt. Inspirerende læremestre giver indtrykket af, at når jeg får styr på dette, er der intet der kan stoppe mig! Men virkeligheden – når metoden er tilegnet – er, at vi stadig er nyttige nogen gange, og andre gange kommer til kort, i det enkelte terapeutiske møde.
I de fleste forløb kan den erfarne terapeut gøre nytte umiddelbart, med det man har. FIT hjælper os til at zoome ind og få øje på netop de forløb, hvor vi har brug for at gøre os ekstra umage, hvis vi skal gøre nytte. Hjælper os til at stille de spørgsmål til relationen, som er vigtigst, for at få sat forløbet på skinnerne: Har jeg forstået klientens engagement – og lykkes jeg med at møde det? Har jeg forstået, hvad der er vigtigt for klienten? Hvad klienten vil engagere sig i, at arbejde med? Hvordan klienten kan engagere sig i at arbejde? Jeg kan have alle mine faglige grunde til at tilbyde noget andet, men hvis det ikke engagerer klienten, så forbliver samarbejdet goldt og virkningsløst. FIT hjælper os med at dyrke det vigtigste udviklingspotentiale for de fleste af os terapeuter: At gøre os umage for at komme de klienter i møde, som vi ikke rammer umiddelbart. At nærstudere hvad i vores faglige og fag-personlige virke der gør, at vi misser matchet. Det har vi ofte spurgt en supervisor om. FIT hjælper os med at søge svaret hos klienten – et nærliggende, første sted at søge. FIT kan hjælpe os til at udvikle os præcist der, hvor terapi bliver allermest anstrængende og frustrerende at beskæftige sig med – og blive bedre. Det er ofte godt for terapeutens engagement. Og det er godt for alle!

Forskningen viser også, at man som terapeut ikke kan hjælpe alle. Alle terapeuter vil møde klienter, de ikke kan hjælpe. Det er ikke fordi disse klienter ikke kan hjælpes. Det handler om matchet mellem den konkrete klient og dennes præferencer på den ene side, og mig som behandler – med min personlighed, mine faglige teknikker og metoder, min kontaktform etc. – på den anden. Hvis jeg oplever, at samarbejdet med en klient ikke bliver nyttigt, selv efter jeg har gransket og gjort mig umage, så er det bedste jeg kan gøre for klienten, at hjælpe ham eller hende videre til en anden behandler. Det bør hverken være pineligt for mig eller klienten. Det er bare sådan det er, nogle gange. Det er først pineligt og pinefuldt, hvis vi overser det, og bliver ved med at knokle med noget, der ikke bærer nogen steder hen. Det er skidt for klienten, at blive fastholdt i rollen som ”en meget vanskelig klient”, når det måske mere handler om et mis-match. Og det er skidt for mig som terapeut, at blive i en opgave, hvor jeg ikke oplever at mine talenter gør nytte.

FIT tilbyder et usædvanlig simpelt redskab til at monitorere disse forhold. Men selv om redskabet er simpelt, kan det at bruge det efter den fulde hensigt, være en anderledes udfordrende sag. Der er mange anledninger til at bøje af og knibe udenom. Mange anledninger til udfordrende selverkendelser, som man kan fristes til at ignorere. Sådan er det, med vigtige erkendelser; også for terapeuter: De vigtigste kan være dem, man er mest tilbøjelig til at knibe udenom. Derfor kan det være ganske afgørende vigtigt, at have et fagligt miljø som understøtter brugen af FIT. At have kolleger, som bakker op, og som også udfordrer sig selv, selv hvor det er mest udfordrende. At have tæt-på ledelse, der forstår og interesserer sig for FIT-udviklingen. Ikke som kontrol, men som engagement i, at vi gør det der giver mening for & med vores målgruppe. At den supervision der finder sted, tager FIT-pointerne og de konkrete FIT-scorer alvorligt – uden at ignorere alt det andet, som kan være fagligt vigtigt.