det med småt

Dette skal du være indforstået med…

når du går i terapi eller anden psykologisk rådgivning hos mig.

Betaling

Hvis du selv betaler, afregner vi umiddelbart efter hver samtale. Betaling er lettest med MobilePay, eller du kan betale via bankoverførsel, med kort eller kontanter.

Afbud og aflysning

Hvis du bliver forhindret, skal du melde afbud senest kl. 16 dagen før vores aftale.

Hvis du udebliver uden afbud, eller melder afbud for sent, må jeg desværre opkræve det fulde honorar 

  • Har du lægehenvisning, skal du selv betale den fulde egenbetaling
    • For unge på “Den vederlagsfrie Ordning”, er taksten for udeblivelse til en dobbeltsession 784,-
  • Er du forsikringskunde, skal du selv betale det fulde honorar; typisk 1100,-/session eller 2000,-/dobbeltsession.

Behandling af dine personoplysninger

Når jeg har dig i behandling, har jeg pligt til at have styr på dine personoplysninger, såsom

  • Navn
  • Kontaktinformation
  • CPR-nummer
  • Helbredsoplysninger, herunder Journal

Jeg fører lovpligtig journal over vores samtaler. Journalen er mit arbejdsredskab og dokumentation – og din. Ønsker du at se den, skal du bare bede om det, så får du alt jeg har skrevet. Ingen andre har adgang til journalen uden din tilladelse – bortset fra to mulige undtagelser: Hvis du har en sag om patienterstatning eller arbejdsskade, har de offentlige myndigheder Patienterstatningen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ret til at indhente journalnotaterne uden dit samtykke, for at kunne behandle din sag.

Journalen slettes automatisk efter 5 år.

Alle data opbevares elektronisk hos Terapeut Booking (www.terapeutbooking.dk).

Fortrolighed

Som psykolog har jeg tavshedspligt. Det betyder, at det vi snakker om, bliver mellem os, med mindre vi aftaler andet. 

Der er dog enkelte undtagelser: 

  • Hvis jeg får indtryk af, at du er til fare for dig selv eller andre, så har jeg pligt til at orientere relevante myndigheder. 
  • Hvis jeg hører om børn eller unge, der lever under vilkår, der kræver at kommunen griber ind, så skal jeg underrette dem om det.
  • Hvis du er under 18 år, har dine forældre ret til at vide, hvad der foregår hos mig. Hvis dine forældre ønsker det, gør vi det typisk ved, at vi tager dine forældre med i en samtale en gang imellem.
  • Hvis andre betaler for dine samtaler hos mig: 
    • Læge-henvisning: Hvis du kommer med henvisning fra din læge, har jeg pligt til at sende lægen en kort og overordnet orientering, når vi afslutter forløbet, eller hvis vi evt. skal søge om forlængelse. 
    • Kommunal henvisning: Hvis dine samtaler hos mig er betalt af en kommune, kan det være, at din sagsbehandler beder om en udtalelse fra mig undervejs eller ved afslutningen. Sagsbehandleren har ret til en orientering om forløbet, men han/hun skal ikke vide alt om, hvad vi har talt om. Min udtalelse kan typisk hjælpe din sagsbehandler til at forstå dig lidt bedre, så han/hun kan støtte dig bedst muligt efterfølgende. 
    • Forsikrings-henvisning: Hvis du er henvist gennem en forsikring, har vi typisk et antal samtaler til rådighed til en start, og hvis der bliver brug for flere, skal jeg anmode om det med en kortfattet begrundelse.

Hvis jeg skal orientere nogen om vores samarbejde, fortæller jeg altid dig om det først, og gennemgår teksten med dig, før jeg sender den – hvis det er muligt. 

FIT-scorer

Jeg anvender et system der hedder Feedback Informed Treatment (FIT) til at følge med i, om vi gør fremskridt i samarbejdet. Med nogle enkle klik på en iPad ved hver samtale, kan vi følge med i, om du får det bedre, og om der er noget i vores samarbejde, der skal justeres. 

Dine FIT-data gemmes i anonym form i en database på systemets server, og kun jeg har mulighed for at vide, hvilke tal der handler om dig. Tallene i databasen bliver brugt til forskning i nytten af terapi.

Klage

Som klient hos en autoriseret psykolog, har du mulighed for at klage til Psykolognævnet (www.psykolognaevnet.dk), hvis du finder, at behandlingen har været fagligt uacceptabel. 

Privatliv
Psykolog Jørgen Enstrøm
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.